Hent UnseeMe
Find UnseeMe på drive-it.dk, sammenlign versionerne, og bestil dit download.
Varighed ca. 1:32 min.
Skriftlig vejledning
Velkommen til UnseeMe — Drive-IT's værktøj til at sløre ansigter og nummerplader i billeder og video, helt uden at noget forlader din egen maskine. I denne første video henter vi programmet. Åbn en browser og gå ind på drive-it.dk skråstreg unseeme.
Øverst ser du kort, hvad UnseeMe er: automatisk sløring af ansigter og nummerplader, hundrede procent offline, og en gratis Free-version, der er bygget ind i appen, så du kan komme i gang med det samme.
Længere nede står systemkravene. UnseeMe kører på Windows 10 og 11, og et NVIDIA-grafikkort giver ekstra fart — men er ikke et krav.
Under Priser og versioner kan du sammenligne de fire niveauer — Free, Standard, Pro og Unlimited. De aktuelle priser og kvoter står her på siden. Alle betalte licenser er årslicenser efter faktura — der er ingen betaling på hjemmesiden, og ingen abonnementstræk.
Nederst finder du download-formularen. Vælg den version du vil prøve — vi tager Free — og angiv, om du er privat eller virksomhed. Udfyld så dit navn og din e-mail, sæt flueben i, at Drive-IT må sende dig downloadlinket, og klik på knappen Send mig downloadlinket.
Med det samme får du linket sendt til din indbakke, og du lander på denne kvitteringsside. Åbn mailen, hent installationsfilen — og så er vi klar til at installere UnseeMe i den næste video.